Skip links

Guide: Alt du skal vide om Eyelash Extensions

Mascara og andre produkter er desværre ikke altid nok til at give lange og fyldige vipper. Men er det, hvad du drømmer om, kan eyelash extensions heldigvis opfylde dette. Vi guider dig til alt, hvad du bør vide, så du er fuldt forberedt, inden du booker en tid og kaster dig ud i det.

Hvad er eyelash extensions?

Eyelash extensions er kunstige vipper, du får sat oven på dine egne naturlige vipper. Der findes mange forskellige former for eyelash extensions. Men vil du gerne have så naturligt et resultat som muligt, bør du få behandlingen udført ved en professionel vippetekniker, som kan påsætte den længde og tykkelse, der passer til dine naturlige vipper.

De kunstige vipper bliver limet på én efter én på dine egne vipper. Behandlingen tager omkring to timer, hvorefter du har længere og mere fyldigere vipper, der holder længe.

Hvorfor bruge eyelash extensions?

Selvom behandlingen river et par timer ud af din kalender, er det tid, der er brugt rigtig godt. For vipperne gør dine skønhedsrutiner meget nemmere efterfølgende. Vipperne indrammer nemlig øjnene på en helt naturlig måde, som fjerner behovet for mascara. Det er både rart på travle morgener og sundt for dine naturlige vipper.

Fordi de er semi-permanente, behøver du ikke bruge tid på at gøre noget ved vipperne om morgenen andet end at gøre dem rene med en skånsom shampoo. Du ser med andre ord frisk, klar og lækker ud, allerede når du står op.

Hvad skal du være opmærksom på ved kunstige vipper?

Når du får sat eyelash extensions på, skal du være opmærksom på, at de kræver forsigtighed. Du bør helst ikke gnide i dine øjne, hive i vipperne eller bruge makeupfjerner. Det er nemlig med til at mindske holdbarheden af vipperne. For selvom de er sat på med en stærk og holdbar lim, er det begrænset, hvad de kan holde til – i hvert fald hvis de skal holde sig pæne i flere uger ad gangen.

Det er dog nemt at vænne sig til. Du lærer derfor hurtigt, hvordan du behandler dine nye vipper bedst muligt.

Hvor længe holder Eyelash extensions?

Er du god til at pleje dine vipper, kan du regne med, at de holder et sted mellem seks til otte uger. Det kræver dog, at du er god til at holde dem rene, at du ikke bruger mascara og generelt er opmærksom på at være skånsom ved dine vipper.

Vil du gerne bevare det fyldige look, skal de fyldes op cirka hver tredje eller fjerde uge, da de falder af løbende, ligesom dine egne naturlige vipper. Får du til gengæld det gjort, kan du altid stå op med flotte og friske vipper.

Er du nysgerrig efter at vide mere eller finde en klinik, der kan hjælpe dig med at få flotte og fyldige vipper, er du velkommen hos Bodysmooth.

Leave a comment