Skip links

Hybrid vipper

Book tid - Klik her!
ServiceVarighedPris
Nyt sæt hybrid vipper120 min900,00 kr
Stor opfyldning hybrid vipper75 min650,00
Lille opfyldning hybrid vipper45 min450,00 kr
Aftagning af eyelash inkl. Plejende vippekur30 min250,00 kr

Hybrid vipper

Ved dette sæt vipper, blandes single og volume teknikken. Dette giver et mere fyldigt look end single metoden, og er til dig som godt kan lide at definerer dine øjne en smule mere. Der sættes ca. halvt af hver metode på. Læs om de forskellige metoder under hver behandling. Dog sættes der ikke længere single vipper på end naturhårets egen længde, medmindre vi laver et specielt design.

Holdbarhed op til 5 uger. Det anbefales at vipperne opfyldes inden for 3 uger. Er det mere end 5 uger siden eller har du tabt alle dine vipper, skal du booke et nyt sæt.

Før behandlingen

Fjern al mascara og makeup senest 15 min. før du kommer til behandling.

Du skal helst ikke bruge makeup-fjerner med olie, da dette vil mindske holdbarheden af extensions, selvom dine vipper bliver renset grundigt af før behandlingen. Bruger du kontaktlinser, så tag dem ud og brug briller den dag – og gerne også 24 timer efter påsætningen af extensions.

Fremgangsmåde

Når du kommer, tager vi en snak om, hvilket look du selv har tænkt dig, og vi finder frem til den længde, tykkelse og kurve, der passer bedst til dig, og selvfølgelig – vigtigst af alt – hvad dine egne vipper kan tåle og bære.

Under hele påsætningen ligger du på ryggen med lukkede øjne. Dine nederste vipper isoleres med en speciel hudtape og en fugtgivende eye patch, hvorefter du lukker dine øjnene og slapper af i ca. 2,5 timer, hvor påsætning af eyelash extensions foregår. I løbet af de 2,5 timer behandlingen varer, vil du få påsat extensions på alle dine egne natur vipper. Man har ca 90 -150 naturvipper. Jo roligere dine øjne er, desto nemmere foregår påsætningen, så nyd roen og ta’ dig gerne en lur – du vil vågne op til nye, flotte vipper!

Materialer

Jeg anvender Faux Mink Lashes ( syntetisk materiale), fra Scandic Beauty, som er et anerkendt Norsk brand.

Der findes en bred vifte af kurver, længder samt tykkelser, som passer til forskellige vippe typer og giver forskellige looks.

Allergi

Limen, der bruges til påsætningen, er ISO godkendt og udarbejdet af eksperter til netop dette formål. Den påføres de kunstige vipper, som placeres på de naturlige vipper 1 – 2 mm fra hårgrænsen og kommer derfor ikke i kontakt med din hud. Alligevel kan der i sjældne tilfælde (1-2% af dem, der får påsat eyelash extensions) opstå en mindre allergisk reaktion, typisk hvis man er overfølsom overfor klæbemidler eller syntetiske materialer. Derfor er det en god idé at få udført en test, hvor man få påsat 2 vipper på hvert øje og observerer, om der sker en reaktion i løbet af 48 timer. Er der ingen irritation at se, kan man få udført behandlingen. Får du alligevel en allergisk reaktion efter nogle timer og ønsker at få fjernet dine extensions, gør jeg det uden beregning.