Når du får påsat eyelash extensions, kan du vælge at få lavet hybridvipper. Denne metode er egentlig en kombination af to metoder, og den giver et helt særligt look til dine øjne.
Med hybridvipper slipper du, som med andre extensions, for at bruge mascara, vippebukkere og andre ting, der er hårde ved dine vipper. Og du ser samtidig supergodt ud. Det er virkelig en win win situation, hvor du ser bedst ud med mindst muligt besvær.
Hvad er hybridvipper?
Hybridvipper er som sagt en blanding af to metoder til at lave eyelash extensions. Man påsætter både single vipper og volume vipper i et mix, som fremhæver dine øjne på en helt særlig måde.
Normalt vil man sætte ca. halvt af hver slags vippe på dine egne naturlige vipper. Det vil sige, at vi både sætter single vipper, altså én extension vippe, på én naturlig vippe, og volume, hvor det er en lille vifte af extension vipper, på én enkelt af dine naturlige vipper.
På den made opnår du et look, som er helt, som du ønsker det. Du taler naturligvis med din behandler om, hvordan du vil have det til at se ud, og så finder I ud af det sammen.
Good to know
Når du får lavet hybridvipper, er det faktisk de samme ting, du skal huske, som hvis du fik lavet single eller volume extensions.
Du skal komme til klinikken uden make up, eller også skal du komme i god nok tid til, at du kan tage den af. Det er nemlig vigtigt, at der ikke er rester af make up på dine vipper eller på kanterne af øjenlågene, når vi sætter dine nye vipper på. Olien i make up’en kan mindske holdbarheden af limen til vipperne.
Når du har fået dine nye vipper på, er det vigtigt, at de ikke bliver våde i op til seks timer. Limen skal nå at hærde ordentligt, før du må tage bad, træne, gå i dampbad eller lignende. Hvis vipperne alligevel bliver våde, kan vi desværre ikke garantere for, hvor godt limen holder.
Husk, at dine nye vipper sidder på dine naturlige vipper, som har en naturlig cyklus. De falder dagligt ud, og de vil så tage dine extensions med sig. Det er helt normalt, og det er derfor, du skal have fyldt dine vipper ud med et par måneders mellemrum, hvis du vil holde dem lækre og fyldige.