Smukke, naturlige vipper med øjenvippeserum eller extensions?
Vil du have mere tid om morgenen? Og vil du slippe for at bekymre dig om, om din mascara løber eller klumper? Så kan du med fordel overveje at give dine øjenvipper et boost, så de forbliver lækre, lange og fyldige – hele tiden.
Extensions – skal, skal ikke?
Når du får lavet extensions, bliver der limet kunstige øjenvipper fast på dine egne naturlige vipper. Hvis du får det lavet hos en professionel, hvilket vi virkelig anbefaler, så er der minimale risiko ved metoden. Men der er dog nogle ting, du skal være opmærksom på.
Dine extensions følger samme cyklus som dine naturlige vipper. Det vil sige, at de falder af efter ca. 3-6 uger. Hvis du vil beholde dine fyldige vipper, skal du derfor have fyldt dem op med jævne mellemrum.
Der kan være en lille risiko for allergi og infektioner, og i meget få tilfælde for varigt hårtab i øjenvipperne. Dette sker yderst sjældent og skyldes ofte forkert pleje og vedligehold af de kunstige vipper.
Til gengæld vil du med extensions kunne se forskellen med det samme, du rejser dig fra stolen. Du vil ikke behøve mascara for at få det fuldendte look, og så holder dine nye extensions i lang tid, hvis du passer godt på dem.
Øjenvippeserum – Fordele og ulemper
Med et øjenvippeserum er der næsten ingen risiko. Selvfølgelig kan du have meget sarte øjne og tendens til allergi, men det ser vi kun i meget få tilfælde. Med vores øjenvippeserum fra Sanzi, som er nøje udvalgt, oplever vi kun gode resultater.
Den største ulempe ved øjenvippeserummet er, at det tager tid og vedholdenhed, før du kan se resultaterne. Der kan gå op til 16 uger, før du ser det fulde resultat, men så vil du også se det gennem længere og fyldigere, naturlige vipper.
Til gengæld er øjenvippeserum billigere end extensions, og der er garanteret resultat, som holder lige så længe, du bruger serummet.
Extensions eller serum?
Om du er til extensions eller serum, afhænger af, om du vil betale lidt ekstra for at se hurtige resultater, eller om du har tålmodighed til at lade naturen få en chance med lidt hjælp fra et godt øjenvippeserum.
Extensions kommer med lidt flere risici, men hvis du går til en professionel, er du i gode og trygge hænder. Du kan i øvrigt sagtens bruge øjenvippeserum sammen med extensions. Læs mere om Sanzi øjenvippeserum her.